Streamet foredrag
Et afsnit i foredragsrækken Verden forsøgt forklaret fra Københavns Universitet
Med havets kæmper på jagt
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Læs mere om foredraget her:
Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Kvantekomputeren
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.
Læs mere om foredraget her:
Klaus Mølmer, professor i kvantefysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Kaffe
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe
Læs mere om foredraget her:
Aske Skovmand Bosselmann, lektor i landbrugsværdikæder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Anders Sanchez Barfod, lektor emeritus i botanik Anders Sanchez Barfod, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Kjeld Hermansen, læge og lektor emeritus i diabetes og ernæring, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Tang
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.
Der vil være mulighed for at få en pjece med information om spiselige tangarter, som findes langs vores kyster, samt inspiration og opskrifter til tilberedning.
Vi udleverer også stykker af tørret tang som I kan smage.
Læs mere om foredraget her:
Annette Bruhn, seniorforsker i marin økologi, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Universet, Jordens, Livets og menneskets oprindelse
Universet, Jordens, Livets og menneskets oprindelse
En aften hvor 3 personer vil føre os igennem “Universets, Jordens, livets og menneskets oprindelse”
Troels Pedersen: forskningslektor i partikelfysik
Minik Rosing: Professor i geologi
Eske Willerslev: Professori geoteknik
En aften med Eske og Rane Willerslev
Vildmark, videnskab og vanvid - med Eske Willerslev
Gud sat på prøve: Et komparativt studie af menneskeofring, bluf og tro – med Rane Willerslev
Eske Willerslev er efter min mening et af de absolut mest interessante mennesker, vi har i Danmark. Han er en af verdens førende DNA-forskere, professor på Cambridge og Københavns Universitet og forfatter til flere bøger, bl.a. ’Jagten på verdens ældste DNA’. Derudover står han bag banebrydende opdagelser, er eventyrer og kan fortælle de vildeste historier fra vildmarken, fx fra dengang han var pelsjæger i Sibirien.
En Samtale med Morten Sehested Münster
Gud sat på prøve: Et komparativt studie af menneskeofring, bluf og tro – med Rane Willerslev
Hvad nyt kan vi lære om den bibelske fortælling om Abrahams ofring af Isak, hvis vi ser den gennem menneskeofringer, som de udøves blandt tjuktjerne i Sibirien? Abrahams ofring af Isak fremlægges normalt som en fortælling om religiøs tro, mens tjuktjerne ofrer deres gamle til forfædrene for at snyde sig til flere menneskeliv og rensdyr. De to offertraditioner har derfor umiddelbart intet tilfælles. Ikke destomindre vil jeg vise, hvordan de to offertraditioner kan afsløre hinandens skjulte værdier. Med udgangspunkt i den franske antropolog Louis Dumonts idé om, at en dominerende værdi altid indeholder sin egen modsætning, viser jeg, at “blufferi" (tjuktji) er skyggen af “tro" (Abraham), og omvendt. På visse tidspunkter, bliver religiøs tro fanget af sin egen skygge, flipper over og bliver til blufferi. Denne forvandling finder sted på baggrund af en grundlæggende værdi, som deles af begge offertraditioner: den nødvendige hierarkiske afstand mellem mennesket og det guddommelige. Alt dette giver os mulighed for at fortolke Abrahams ofring af Isak på en måde, som står i modsætning til de fremherskende læsninger, nemlig, som en handling, hvor Gud testes af Abraham.
Kunstig intelligens: Fra IT til samfund
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?
Kan vi finde liv udenfor jorden?
Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?
DNA og fossiler udvider vores stamtræ
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.
Forædling af mennesket - før og nu
I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.
Havets kollaps og vejen tilbage
Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden.
Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.
Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask
Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.